|
Når støjen er over 80 dB(A), bør man anvende høreværn. Høreværn skal bruges i hele perioden, hvor støjen forekommer. Selv kort tids udsættelse for kraftig støj uden høreværn kan give høreskade.
Høreværn er en midlertidig løsning, der anvendes indtil støjen er dæmpet.
Der er meget stor forskel på, hvor effektive høreværn er. Dæmpningsværdierne
skal fremgå af emballagen. Vær opmærksom på, at de dæmpningsværdier, der opgives
af fabrikanten, er målt under ideelle forhold. Værdierne er derfor større end
den dæmpning, der opnås i hverdagen.
Høreværn skal passe brugeren. På samme måde, som vi ikke alle passer de samme sko lige godt, er der stor forskel på, hvordan et høreværn føles og passer.
Høreværn kan være ørekopper eller ørepropper. Ørekopper anbefales til normal daglig anvendelse i landbruget. De giver den sikreste beskyttelse og færrest problemer f.eks. med, at der kommer snavs ind i øregangen. Ørepropper kan ikke anbefales til
dagligt brug i landbruget. |